About & Contact

Hvem er jeg?

Mit navn er Louise Mejer og jeg er content creator og webmaster på Missmejer.com

Jeg har 2/3 af en bachelor i litteraturvidenskab, men droppede ud for at forfølge drømmen om at skrive om mine passioner. Jeg investerede derfor i uddannelsen som makeupartist og hårstylist på Kongens Nytorv, velvidende at jeg ikke skulle stå med penslerne i hovedet på andre. Nej, ideen bag det var, at få nok know-how til at kunne guide andre.

Mens jeg knoklede med pensler og makeup, så solgte jeg også parfume-flakon efter parfume-flakon i en lille butik, så jeg opbyggede en fantastisk viden om duftenes finurlige verden.

Jeg har siden da knoklet, aset og maset for at skabe en smuk hjemmeside, som jeg virkelig kunne stå inde for. Det kan jeg nu.


Jeg er Missmejer.coms skribent, content manager, SoMe-manager, PR, marketing, salg og annoncering, model, grafiker og webmaster, revisor, sekretær. Jeg er det hele.


Platformen har afsæt i familien Mejers forskellige forretningsanliggende, som blandt andet også består af Skoskabet.com – disse har tilfælles at det er fyldt med hygge og personlighed.

Formålet er at skabe en platform, hvor man kan være sig selv og aldrig føle sig helt alene med de tanker, som man nu måtte rende rundt med. Der er plads til at have følelser uanset hvor irrationelle eller væsentlige de er. Der bliver skrevet tekster direkte fra hjertet og altid med en anderledes vinkel.

Der er alt fra gode råd til makeuppen, ærlige fortællinger om livets modgang til hvordan man skaber sin egen stil gennem “mindful styling”.

Uanset hvad man er til, så er det her man kan blive inspireret til at gå i tylskørter om mandagen, glimmerøjenskygger om tirsdagen og kærlighed til at være sig selv.

Derfor er jeg, Louise, også frivillig foredragsholder hos GirlTalk, der fokuserer på at hjælpe piger mellem 12-24.

Kontakt:

Kontakt hjertens gerne for samarbejde, interviews, personlige henvendelser, foredrag eller spørgsmål.

Alt henvendes til:

info.missmejer@gmail.com