1. dec – Hygge og selvomsorg i lange baner

Reklame
Indeholder produkter modtaget i gave/test – markeret med *

 

Jeg synes at selvomsorg er vigtigt i dagligdagen. Jeg er også godt klar over, at lige nu sidder jeg i en situation, hvor jeg også har tiden til det på en anden måde end så mange andre.

Jeg prøver dog alligevel at få de små ting ind i hverdagen og herunder har jeg lavet tips til at få mast det ind midt imellem arbejde, studie og what not.

Jeg synes især, at det er vigtigt at passe på sig selv her i juletiden. Det er en stressende periode og der sker meget. Energierne er generelt lidt hektiske og det påvirkes mange af. Derfor tror jeg på, at midt i gaveindkøb og julebagning, at det er godt at give sig selv lidt space og få lidt ro.

Alt i dette indlæg kan tilføjes meditationsmusik, hvis man gerne vil øge afslapningen.

Enjoy!

two white bottles beside potted plant on bathtub
Photo by Dominika Roseclay on Pexels.com

Tag et dejlig, varmt bad

Det virker en smule basic, men for mig er et varmt bad virkelig en gave. Ikke, at vi ikke har varmt vand, men det er der, hvor jeg virkelig kan slappe af.

Jeg sætter tit noget musik på – og ja, jeg er gået ud af badet for at skifte sang, hvis der nu kom noget, som bare ikke skulle spille nu.

Jeg gør tit det, at jeg drypper æterisk olie på en vaskeklud, som jeg placerer ude i badet. Jeg er vild med eucalyptus, fordi det er forfriskende og mildt på samme tid. Det sætter en god stemning.

Jeg sørger for at køre min “shampoox2 og balsam eller hårkurs”-rutine, som jeg plejer, men jeg tager mig god tid.

Noget af det, som er luksus for mig er også glatte ben. Det gør jeg altid, når jeg er i bad, men har jeg haft en dag, hvor håret er fedtet og benene ikke er blevet barberet. Så er det bare noget, som kan få mig til at føle mig lidt mere lækker.

Når jeg har været i bad, så smører jeg mig godt ind i lotion og tager morgenkåbe eller nattøj på. Det er en virkelig rar følelse med frisk og lækkert tøj, når man kommer fresh out of shower.

 

Det er selvfølgelig endnu bedre, hvis man også har skiftet sengetøj. Glatte, ny-barberede ben og frisk sengetøj er en kombination, som i min verden, altid er en sikker vinder på grå dage.

 

 

woman doing facial mask
Photo by John Tekeridis on Pexels.com

Ansigtsmasker (DIY + Dem jeg bruger)

Jeg kan rigtig godt lide en dejlig ansigtsmaske. Det er lidt en omgang selfcare in a package.

Det er en af de ting, som kan gøre, at man hurtigt og nemt føler, at man gør noget godt for sig selv. Jeg bruger masker et par gange om ugen. Det er nok mest min Sleep Mask som bliver benyttet, men når min hud trænger til lidt ekstra kærlighed, så går jeg igang med andre masker

Jeg sørger for at vælge masker, som er blide mod min hud og som fugter, giver glow og/eller renser.

Jeg har tendens til sensitiv hud med røde plamager eller udbrud, så derfor går jeg meget op i, at fugten er i højsædet og at jeg kender brandet i forvejen. Jeg har fået nældefeber, fordi jeg købte en billig maske og jeg gør det ikke igen.

 

Jeg skifter imellem disse:

 

Lav selv-maske (fugt og glow):

  • Et par skefulde tyk yoghurt
  • En skefuld honning
  • Et skvæt citron

 

woman touching her right leg
Photo by Buenosia Carol on Pexels.com

Fodbad

Jeg nyder virkelig fodbad. Måske har det noget at gøre med, at jeg tit går i høje hæle og ofte trænger til lidt ekstra omsorg omkring fødderne.

Det handler måske også om, at det er noget, som kan give ro og som man altid kan presse ind. Det er så nemt at gøre det, mens man læser lektier eller mens man ser tv om aftenen.

Og så synes jeg også, at det er vigtigt at sørge for sine fødder. Fødder er jo ikke just kønne, men når man fjerne hår hud, klipper negle og generelt sørger for dem, så hjælper det altså gevaldigt.

Alt man skal bruge er:

  • En god, stor spand eller balje
  • Køkkensalt eller fodbadesalt
  • Varm vand – tag gerne en kedel med kogende vand ind ved siden af baljen for at opfriske vandet.
  • Evt. æterisk olie

Ekstra ting er lige at få taget hård hud med en pimpesten.

 

person s hand with pink manicure
Photo by Valeria Boltneva on Pexels.com

Neglelak

Det hænger lidt sammen med at tage sig et lækkert fodbad, fordi nu når man alligevel er igang, så kan man også godt klare neglene.

Jeg er selv inde i en periode, hvor jeg ikke rigtig bruger neglelak, fordi jeg godt kan lide mine naturlige negle. Men jeg tænker, at jeg til jul godt kunne finde på at bevæge mig ud i en rød.

Det er jo en klassisk farve, men jeg går meget op i, at min neglelak passer til mine outfits og min læbestift. Jeg sørger for at matche og har virkelig svært ved, hvis ikke det gør.

Jeg sørger derfor også for, at når jeg har en farve på, at mit tøj i den periode også matcher og planlægges efter valgte farve. Og hvis ikke, så ryger det helt af eller skiftes ud, hvis jeg har tid til det.

Men jeg bruger og skifter imellem disse farver:

  • En lys lyserød
    (Essie “Fiji” eller Le Mini Macaron “Rose Gold”)
  • Pink
    (Maybelline “Chiffon Chic”)
  • Rød
    (Maybelline “Downtown Red” eller Le Mini Macaron “Cherry Red”*)
  • Sheer glimmer
    (Topcoats med let glimmer i)

 

 

Hvad gør du for at få lidt ekstra self-care ind i dit liv?

 

 

Louise Mejer

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.