Mofibo: Jeg fik pludselig lyst til at læse bøger igen.

Annonce for MOFIBO
Mofibo gratis adgang

Ja, det lyder lidt som en rigtig dårlig reklame for et eller andet vidundermiddel, som er dubbet fra tysk til dansk.

Men jeg mener det nu, når jeg siger, at jeg virkelig har fundet en læselyst frem igen.

 

Jeg har altid været hende, som har elsket bøger. Jeg kommer fra en familie, som har læst meget altid.

Som barn læste min mor godnathistorier. Jeg er blevet kaldt nørd et par gange i løbet af folkeskoletiden, fordi jeg havde en stabel af bøger derhjemme og læste for sjov. Jeg fik lov til at vælge tykkere bøger, når vi skulle have frilæsning og på engelsk for at udfordre mig selv lidt.

Senere blev jeg helt vild med danskfaget, fordi man skulle læse bøger og analysere dem. Det gjorde også, at jeg søgte ind på litteraturvidenskab på universitetet.

 

 

Jeg var ellevild, da jeg læste listen over fag til studiet. Jeg glædede mig virkelig til at komme ind på et studie, hvor jeg skulle udforske bøgernes univers. Jeg var godt klar over, at det ikke var en bogklub og teori også ville fylde. Jeg troede dog stadig på, at der ville være plads til fri fortolkning og at det største fokus ville være på kulturen og bøgerne.

Der tog jeg godt og grundigt fejl…

Litteraturvidenskab viste sig at være et meget teoretisk fag, som ikke efterlod meget til fantasien eller som gav plads til fortolkning på nogen måde.

Det var teori med teori på. Det var teori presset ned over de stakkels fortællinger. Det var undervisere, som uden tvivl elskede værkerne, men som måske var en anelse for fastgroede i deres analyser.

 

Jeg læste ca. 1 bog om ugen. Jeg lærte at læse bøger, som jeg ikke brød mig om, men jeg kom igennem de 400-600 sider alligevel.

 

Jeg tvang mig selv at læse bøger og værker til studiet, men der var ikke meget plads til fritidslæsning.

 

 

Droppede ud…

Da jeg droppede ud på 5. semester, der kunne jeg ikke mere teori og ting, som jeg ærlig talt ikke forstod noget af.

Jeg har nok altid været noget mere kreativ i min læsning og fortolkning. Jeg måtte nok også sande, at jeg bare ikke være så hardcore en litterat, som jeg først havde troet.

 

Så da jeg var færdig med studiet, var jeg også færdig med bøger. Jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at læse en bog.

Det interesserede mig ikke længere og jeg var bare så fyldt op med frustration, at jeg ikke magtede flere bøger ind i hjernen.

Bøger var gået fra at være en kærlighed og en interesse, til at være en pligt og en sur en af slagsen.

 

Mofibo to the rescue!

Ja, nu kommer vi til krøllen på halen.

Jeg fik virkelig meget lyst til at komme igang igen. Jeg begyndte derfor i første omgang at lytte til podcasts og det var hyggeligt. Ikke så meget med bøger at gøre, men det var første skridt på vejen.

Da jeg så fik hentet Mofibo ned igen, så begyndte jeg at undersøge lydbøgerne. Det gav mig muligheden for at få læseoplevelser, men uden at jeg aktivt var den, som skulle sidde ned.

Jeg har virkelig fået lyttet til nogle bøger igen. Det var pludselig sjovt igen.

Nu kunne jeg ovenikøbet lytte til en bog og gøre mig klar foran spejlet. Jeg kunne ligge på stranden uden at få hold i nakken. Jeg kunne stå og skumme håret ind i badet eller lave mad.

Det har været overraskende nemt at holde fokus på lydbogen, mens man laver andre ting. Jeg skulle lige tune ind på det i starten, men nu synes jeg, at det er helt vildt nemt og hyggeligt.

 

Jeg har fået lyttet til flere forskellige bøger og brugt over 50 timer på det.

 

Listen over bøger, som jeg har lyttet til igennem tre måneder:

  • Still Me af Jojo Moyes
  • Nynnes Dagbog
  • En mand der hedder Ove af Fredrik Bachman
  • Revenge Wears Prada af Lauren Weisberger

 

Og pt. lytter jeg til When Life Gives You Lululemons af Lauren Weisberger. Det er tredje bog i The Devil Wears Prada-serien. I denne her følger vi Emily Charlton og hvor hun er endt henne.

 

 

Så skulle du også have lyst til at prøve Mofibo og finde en god rytme og din læselyst frem igen.

Så kan du prøve Mofibo gratis i 30 dage*

Bare tryk her eller brug koden MissMejer, når du opretter dig i appen!

Louise Mejer

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.