Disse læseoplevelser ser jeg frem til henover sommeren…

Gratis adgang til mofibo

Annonce.
Lavet i samarbejde med Mofibo


Nu er det sådan, at jeg ikke rigtig holder ferie i år.

Jeg har dog holdt lidt, da jeg var i sommerhus med min kæreste for lidt tid siden.


Men når man er selvstændig og igang med at bygge et imperie op, så er der ikke tid til ferie.

Jeg synes dog alligevel, at man skal huske at slappe lidt af og nyde at sommeren er mere eller mindre over os. Der skal også være plads til andet en imperiet og arbejdet.

En ting som jeg altid har gjort mig meget i er at læse bøger. Når jeg har været på udenlandske ferier med mine forældre, har vi altid koordineret bøger, så vi tog lidt med hver især og så kunne vi læse hinandens, når vi var færdige med vores egne.

Lige til at have med i tasken

På vores ene ferie i Tyrkiet læste jeg nok fem bøger på en uges tid. Det var det eneste, man kunne holde ud i de 33 graders varme.

Det kan være lidt svært at slæbe hele hjemmebiblioteket med frem og tilbage, så derfor er det rart at have Mofibo, der samler det hele i telefonen.

Jeg kunne ligge ved poolen og læse den ene bog efter den anden. Og hvis der var en bog imellem, som ikke var noget for mig, så kunne jeg let finde en anden.

Jeg havde downloadet et par stykker til flyturen og jeg fik også læst godt igennem på de fire timer frem og tilbage.

Jeg har aldrig været lige så god til at høre lydbøger, men som tiden er gået, så kan jeg godt lide at lytte til en god podcast indimellem og hvorfor så ikke også få læst en bog op?

Det var det bedste, da jeg var barn. Jeg fik læst op hver aften indtil, at jeg var godt oppe i årene. Men det var hyggeligt og det var beroligende lige inden sengetid.

Så nu er jeg gået i gang med at lytte til En mand der hedder Ove af Fredrick Backman. Jeg lytter lidt, når jeg lægger makeup og hver aften. De sætter jeg så sleep-funktionen på, så jeg kan falde i søvn til lyden og uden at gå glip af alt for meget.

Jeg stortudede, da jeg så filmen for et par dage siden. Sådan virkelig stortudede og endda også dagen efter, da vi snakkede om den. Derfor ville jeg så gerne dykke længere ned i hele den historie om den sure mand, der hedder Ove.


Jeg har også allerede udvidet min læseliste med:
  • Stadig mig af Jojo Moyes
  • Shopaholic i Las Vegas af Sophie Kinsella
  • Mit barn tager ikke stoffer – og jeg har spurgt af Magnus Trampe Broch og Stine Trampe
  • Kickass af Jesper Buch
  • Milk and Honey af Rupi Kaur
  • Peter Pan af J. M. Barrie
  • Krig og fred af Lev Tolstoj
  • 1984 af George Orwell

Ja, det er en lidt blandet landhandel, men jeg er ret glad for diversitet i min læsning. Jeg får perioder, hvor jeg gerne vil læse litterære klassikere, fordi jeg lidt har en indre liste over bøger, som jeg SKAL læse inden jeg falder om.

Så har jeg også de mindre krævende bøger til de dage, hvor jeg bare har lyst til at hygge.

Og så ligger der også en af mine yndlingspodcasts derinde.

Astropod er en af de podcasts, som jeg er gået i gang med at høre. Jeg er ret interesseret i at høre mere om den verden og kan klart anbefales, hvis man gerne vil dykke ned i sit eget stjernetegn (de har ét til hvert tegn) eller måske ens kæreste, forældre eller veninde?

Jeg har allerede lyttet til mit (og mors), som er Jomfruen, min kærestes som er Vandbæreren og min fars, som er Krebsen – og det tegn som er aktuelt lige i tiden nu og her.

Det er lidt en anden snak, men den kan anbefales, fordi værtinderne er så søde og behagelige at lytte på.

Og ellers har Mofibo jo et væld af andre podcasts og selvfølgelig lyd- og e-bøger.


Skal du læse eller lytte til noget i ferien?

I så fald kan du få gratis adgang til Mofibo, så der er ingen undskyldninger for ikke at få læst/lyttet lidt.

*Gælder kun hvis du er ny kunde.

Louise Mejer

One thought on “Disse læseoplevelser ser jeg frem til henover sommeren…

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.