Marilyn Monroe – Magasinets muse.

Mit magasin er inspireret af Marilyn Monroe. Jeg er inspireret af Marilyn Monroe.

Der er så mange, som har sagt, at det er åndssvagt at være inspireret af en kvinde, som begik selvmord så ungt og som generelt var et menneske med et kaotisk liv.

Det er faktisk en af de grunde til, at jeg er så inspireret af hende. Jeg har læst biografierne og set programmerne om hende. Hun havde ikke et nemt liv. Hun havde et enormt svært liv, som var turbulent fra den dag, hun blev sat i verden.

Hun har kæmpet sit image, sig selv og de relationer, som hun havde til andre mennesker. Hun blev reducereret til at være en blond bimbo, som ikke kunne andet end at være sexet. Hendes smukke ydre overskyggede alt andet.

“Derfor har magasinet også fokus på de svære ting i livet. De ting som sker bag læbestiften og de store grin.”

Hun levede i forhold, hvor der indgik både fysisk og psysisk vold. De var jaloux og de ville have hendes skønhed for dem selv.

Hvorfor relaterer jeg så til Marilyn Monroe?

Magasinet her relaterer til Marilyn Monroe, fordi der er et fokus på dyrkelsen af det smukke, men også fokus på det menneskelige. Der er meget mere til alting end den overflade, som vi bliver præsenteret til.

Jeg tror nemlig på, at det ikke gør noget, at man også dyrker det smukke og det udenpå. Jeg elsker min æstetik, min overdressedness og mine røde læber. Jeg tror nemlig på, at det er okay, at dyrke og hylde det smukke. Men samtidig handler det også om at finde en balance. Derfor har magasinet også fokus på de svære ting i livet. De ting som sker bag læbestiften og de store grin.

Der er et indre. Der er en kerne. Der vil være de gode oplevelser og der vil være det svære. Derfor er der også fokus på mange historie, fyldt med ærlighed og flere af dem, skrevet med tårerne trillende ned ad kinderne.

Jeg ved ikke, hvordan Monroes liv havde set ud, hvis hun havde levet i en anden tid og hvor psyke har et andet fokus.
Jeg tror bare på, at det omtumlede, det kaotiske og det svære også skal bruges til noget. Jeg tror ikke på, at jeg har oplevet de ting, som jeg har, for at gemme på det.

Jeg har ikke været udsat for svære forhold til både far og kærester, spiseforstyrrelse, angst og uro, hvis ikke, at jeg skulle bruge det til noget og lære af det.

“det er svært ikke at dyrke det skønne og uskønne på samme tid. Man kan ikke vælge en uden at det bliver kunstigt.”

Jeg kigger på Monroes historie og tænker det samme. Hvad kan vi lære af hendes historie og hvad skulle hun lære? Hvorfor gik tingene, som de gjorde?

Jeg finder inspiration i hende, fordi det er svært ikke at dyrke det skønne og uskønne på samme tid. Man kan ikke vælge en uden at det bliver kunstigt.

Jeg ser profilerne på SoMe, som er så perfekte, at det næsten gør ondt, fordi man glemmer, hvad der er bag. Jeg ser også de profiler, som er gået imod det perfekte og udelukkende søger det uskønne og uperfekte, som som i nogen grad også ender med at blive kunstigt, fordi alting er vel heller ikke uskønt hele tiden?

Jeg forsøger derfor at skabe et univers, hvor der er plads til det hele. Jeg tror på, at vi rummer så mange modsætninger og sider. Det er det, som gør os dynamiske og det er det, som gør os til os.

Jeg tror på, at det uperfekte er med til at gøre os menneskelige og derfor skal det ikke tysses på eller gemmes væk. De fleste mennesker oplever svære ting eller en følelse af ensomhed eller usikkerhed. Det er okay og det skal vi snakke om, fordi chancerne for at andre føler det samme, er langt større end rynkede bryn.

Jeg har skabt der her magasin, fordi jeg gerne vil hylde mine egne sider, fordi det gør ikke noget med lidt selv-hyldest indimellem. Det handler nemlig om at åbne munden, række ud og hvis jeg deler de ting, som står mit hjerte nær, så håber jeg på at inspirationen og passion rækker langt nok ud og resonerer noget i nogle andre. Uanset om det er Monroe, læbetift, hudpleje eller noget helt fjerde.

Der skal være plads til os alle.