Tips til at få den fineste, naturlige makeup.

I går var der besøg fra intet ringere end Paris. Det var Clarins egen, dygtige makeupartist Simone Colombo.

Vi fik gennemgået nogle af de fine “Hero”-produkter, som er vores hverdagshelte, der kan hjælpe os til at skabe en smuk makeup på ingen tid. Det er de produkter, som man smider i tasken eller som man bare ikke kan undvære.

Ja, de er intet mindre end ikoniske.

Vidste du, at der bliver solgt en Clarins Double Serum, hvert 8. sekund?

1 minute makeup Hero-linjen består af:

Nå, men det vi egentlig skulle tale om var nogle af de tips, som vi fik fra Simone Columbo og som hjælper til at skabe en virkelig naturlig makeup.

Inden i læser de forskellige tips, så sagde Simone Columbo så fint, at makeup er allerbedst, når man føler den selv. Det handler om at lege, have det sjovt og prøve af. Der er ikke så mange regler.

Man kan godt have blå øjenskygge på til blå øjne eller lave en sort læbe. Fordi som han sagde “hvis ikke du gør de ting, når du har lyst, så føler du jo ikke, at du viser den rigtige dig.”

Det vigtigste er, at makeup ikke skal skjule en masse sider af os, men de skal fremhæve og de skal være en tilføjelse til at fremvise vores personlighed frem.

Så gå amok i farver, meget eller lidt makeup. Det handler om, at du skal være glad, når du går ud af døren.

Simone Columbo anbefaler:

Der findes ikke rigtig god makeup, hvis ikke man sørger for at skabe en god base. Altså huden. Det er virkelig vigtigt at fugte huden godt og pleje den på bedst mulig vis.

Man ønsker ikke at få lavet “maske”-effekten, hvor man kan mærke, at man har makeup på. Man kan derfor med fordel bruge serum eller en primer inden, at man lægger foundation på. Det holder på makeuppen og plejer også huden.


Opvarm gerne din serum i hænderne. Din hud absorberer bedst produkt, når det er samme temperatur.


Når du tester din foundation, så mener Simone, at den letteste måde at finde den rette farve er, at duppe lidt på kinden.

Dine øjne fokuserer bedst på farveforskellen, hvis du kigger direkte ind i spejlet, så dupper du noget på kinden. Det er området, der er lidt under dine øjne.


Foundation skal lægges med det, som du arbejder bedst med – fingre, børster eller svamp.
Fingrene har dog tendens til at mase makeuppen lidt for meget ind og er svær er fordele og svampen suger produkter.

Simone anbefaler en børste med to forskellige slags fibre for en naturlig finish på de store områder af huden og en mindre, flad pensel til udvalgte områder, som under øjnene.


Concealer er noget, som man kun skal bruge, hvis man har brug for det. Ellers rækker din foundation til det. Der er ingen grund til at påføre mere makeup end højst nødvendigt.


Ligesom øjnene er vinduerne til sjælen, så er bryn rammen til ens ansigt. I stedet for at tegne dem i et langt strøg, så er det en fordel at lave mindre strøg, der simulerer de små brynhår. Man skal følge brynets naturlige bue.


Brynfarven vælges ud fra rødderne af dit hår. Det nytter ikke at kigge på de lysere spidser, men bunden er vejen frem.


I stedet for at trække øjenlåget ud, når du påfører kohl, så kan du med fordel lade øjet slappe af og påføre kohl i nedadgående strøg, så du også får dem indimellem vipperne. Det får vipperne til at se mere fyldige ud og stregen mere naturlig.

Ekstra tip er at blende kohlen ud og opad med en lille blenderbørste for et naturligt, fint smokey-eye.


Det helt nye hit med blush er, at det skal ligge oven på kindbenene. Audrey Hepburn gjorde sig meget i det i sin tid. Du skal simpelthen bare stirre lige ind i spejlet, smile og så påfører du din blush på kinderne.


Køb alle produkter fra Hero-linjen og alle de andre lige her.
Louise Mejer

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.