Nej tak til børn og bleer – vol. 2

Læs part 1 – “Nej tak til børn og bleer”

Jeg kan se, at der er en del, som læser første del og jeg kunne godt tænke mig at gå længere ind i emnet.

Fordi jeg vil gerne sige, at jeg ikke har lyst til at udskamme nogle andre eller sige, at noget er forkert. Vi vælger jo alle sammen de ting, som gør og glade og vi har forskellige ønsker.

Jeg har virkelig tænkt over, hvorfor at panikken melder sig så meget, når snakken falder på børn. Ja, der var det med at min tidligere kæreste og hans familie stressede mig mere end nødvendigt.

Det gjorde nok, at jeg blev enormt trodsig. Alligevel så har jeg haft den følelse af, at det var mere end bare trods. Det var virkelig en angst for, om jeg nogensinde ville blive klar eller kunne magte opgaven.

Det gik op for mig, at jeg er vokset op i en familie, hvor det altid har været kvinderne som mere eller mindre stod alene med opgaven. Der var ikke nogen far til at hjælpe eller til at støtte.

Min mor klarede alting selv. Hun var stadig gift med min biologiske far, men han hjalp ikke, fordi det havde han ikke lyst til. Så min mor klarede hver en opgave, som omhandlede min bror og jeg. Jeg har hørt historierne før, men der gik en prås op for mig.

Min seje søster står også med to skønne piger og klarer også 99% selv. Der er selvfølgelig også en far, men min søster har pigerne det meste af tiden og hun er den, som koordinerer og klarer tingene, som den powerkvinde hun er.

Min mormors generation var jo en generation, hvor mænd arbejdede og kvinderne var hjemme med børnene, så der var heller ikke meget hjælp at hente. Min onkel havde én dags barsel med min kusine og det var det.

Jeg tror, at min angst ligger i, at jeg i mit hoved har bildt mig selv ind, at når (hvis) dagen kommer til børn, så skal jeg klare det hele selv. Det virker uoverskueligt, fordi jeg inderst inde tror på, at der ikke er nogen til at hjælpe eller støtte mig.

Det er jo ikke rigtigt. Der er jo så mange vidunderlige fædre derude, som passer på mor og børn, samtidig med at han er med til at klare sine del af det.

Desuden så tror jeg også, at for mig handler det også om, at mit “indre barn” ikke rigtig har fået lov til at være der og at jeg i mange år ikke har haft tid eller energi til at passe på mig selv. Det var vigtigere at passe på alle andre eller please dem, så jeg måske kunne blive holdt om – at mit indre barn måske kunne blive holdt om.

Jeg føler ikke som sådan, at jeg har været barn selv. Eller jo, selvfølgelig har jeg været et barn, men sådan bekymringsfri har jeg aldrig været.

Jeg har haft min turbulente barndom og jeg er bange for at sætte et andet barn i samme situation, fordi der er så mange ting i livet, som man ikke kan styre og som man ikke kan afværge, selvom man ville og selvom intentionerne er de bedste.

Jeg har derfor besluttet mig at slutte fred med panikken omkring børn og bleer. Der går lang tid, før det bliver mig.

Jeg vil i stedet for bruge tiden på at holde om mit eget indre barn og mig selv, så jeg kan være klar den dag, hvor det skal være.

Så et kæmpe hurra for alle de seje forældre, som gør det bedste de overhovedet kan og som sikkert også panikker indimellem. Og et kæmpe hurra for dem, som ikke er klar endnu eller som ikke ønsker det.

Fordi uanset hvordan og hvorledes tingene ser ud, så er der plads til det hele.

Læs part 1 – “Nej tak til børn og bleer”

Reklamer