Bathingsuit up!

Annonce.
Hunkemöller

Det er ved at være tid til at finde badetøjet, som skal med på stranden og på ferien.

Det er også tid til hele snakken om bikinikroppe og strandløver. Fordi hvert år er der mange der stresser over at skulle i træning, så de er klar til at vise sig frem på stranden.

Jeg tror ikke, at det er så vigtigt igen. For to år siden skrev jeg et indlæg om at ligge topløs og har endnu ikke formået at gøre det. Vi har en eller anden ide om, at vi er så spændende, at alle kommer til at kigge på os. Det tror jeg nu ikke.

Jeg tror på, at vi kigger. Jeg tror også på, at det er sundt, at vi kigger på hinanden, fordi vi skal lære at kroppe er forskellige og at vi alle sammen ser forskellige ud.

Instagram er ikke virelighed. Billederne herunder er hverken fotoshoppet eller noget, men kender man mig ikke, så ville man måske tro, at jeg var højere. Jeg er 1.60 m høj, men med de lange ben, så skulle man tro noget andet. Det hele ligger i posering. Badedragten starter med et højere snit og så er fødderne også strakt.

Billeder er ikke virkelighed, men en anden måde at være kreativ på.

Jeg har i mange år været ked af min krop og ikke følt at jeg var klar til stranden. Det gør jeg i år. Jeg føler nemlig også, at jeg har fundet noget badetøj, som giver mig muligheden for at fremvise mine favoritsider.

Jeg elsker at bikinien viser min figur frem, min kære pæreform. Eller dråbeform, som andre kalder det, fordi nogen synes, at en pære lyder lidt hårdt. Det synes jeg ikke. En pære er da også en lækker frugt.

Jeg elsker især at den fremhæver min ryg. Jeg har ikke ret store bryster, men jeg elsker dem alligevel. Badedragten giver mig ikke just større bryster, men det er så fint. Den fremhæver i stedet min smalle talje, mine hofter og min ryg.

Det er så ærgerligt at vi stadig taler så meget om bikinikroppe og hvad der er en “rigtig” krop og man er ihh og åhh så modig, hvis man viser sig frem, når man ikke har den “rigtige” krop. Det er jo et eller andet sted nedladende sagt, fordi selvom det menes godt, så holder man igen fast i de underliggende idealer om den perfekte krop.

Jeg er bare så træt af at være i krig med min krop. Jeg har mere eller mindre sluttet fred. Jeg ved, hvad jeg har det godt i. Jeg ved også, hvad jeg ikke bryder mig om at have på, fordi det føles forkert på lige min krop.

Jeg prøver så vidt muligt at være mindful i alt fra min påklædning til de ting, som jeg godt kan lide at lave. Det skal føles rigtigt.

Nu er det bare sådan, at man ikke kan aflevere en krop tilbage, fordi den ikke passer ind i ens eget billede eller samfundets, men jeg prøver at hylde mig selv for, hvad jeg kan og hvordan jeg ser ud.

Jeg overvejede at få lavet mine bryster for mange år siden, men tog mig selv i at tænke: “hvad ville føles mest akavet? At dine bryster er små eller at du ved, at der noget derinde, som ikke er den del af dig?”

Og selvom at alle bare skal gøre det, som føles rart for dem, så var tanken om det helt forkert i min verden. Nu har jeg vendt synet og jeg er så glad for dem. De kan også noget helt særligt og de er mine.

Så jeg vil indtage stranden i år med en stribet badedragt, der gør mig glad – og måske en kæreste der muligvis begraver mig i sandet, fordi han synes at jeg er lidt for pæn i den. Men hey?

Sommeren skal nydes og strandkroppe i alle afskygninger skal hyldes.

Klik her for at få fingrene i badedragten.

pssst….. den fås også som en bikini…

Klik her for at se al Hunkemöller badetøj.