Gomentor: Angst, vrede og aha-oplevelser.

Annonce.
Gomentor.dk

Hvad er GoMentor?

Inden i lige læser mine forholdsvis rå og stadig ubearbejdede følelser, så kan jeg lige fortælle lidt om mit forløb og hvad jeg går igennem.

Jeg er igang med et terapiforløb gennem Gomentor.dk. Det er en online platform, der har samlet en masse af landets terapeuter, psykologer, coaches og meget andet, som står klar til at hjælpe en.

Man kan enten booke dem til en face-to-face session, eller man kan købe et
GoMentor 24/7 abonnement, som er til et onlineforløb. Der findes pt. 4 forskellige GoMentor 24/7 abonnementer. Det som jeg har valgt et GoMentor 24/7 Live

Den indbefatter at jeg kan skrive med min mentor mellem mandag-fredag og så har jeg 2 online, live-sessioner på 30 minutter pr måned.

Det smarte er, at når man tilmelder sig, så udfylder man et skema, som gør det lettere at blive matchet op med den rigtige. Jeg valgte selv en, men hun var så dejlig ærlig, at hun ikke mente, at hun kunne være den rette for mig. Og stor respekt for det. Så GoMentor matchede mig op med en ny, som passer helt perfekt ind i, hvad jeg har brug for.

Lige nu kan i få 10% på et abonnement, hvis i bruger koden:
Frkmejer10


Hvordan går det med mit forløb?

Jeg er i fuld gang med mit Go Mentor forløb og har lige for et par dage siden, haft min første Online live-samtale med min mentor, Charlotte Sandfeld.

Det er hårdt. Det er det første jeg siger, når nogen spørger til mit forløb. Det er benhårdt og jeg har stort set ikke lavet andet end at græde eller være vred siden jeg havde livesessionen. Det føles alligevel godt. Det føles jo netop, som om at der rykker noget inde i mig.

Desuden så er det sjældent at terapi er lykke med det samme. Jeg har stadig flere livesessioner i vente og jeg ser enormt meget frem til dem. Min mentor er god for mig. Hun er kærlig og hun er bestemt på én og samme tid. Hun stryger mig ikke udelukkende over håret, men hun stiller mig modspørgsmål og hun har givet mig tid til at reflektere. Det føles rart, at man kan skrive til hende i løbet af ugens fem dage, så hvis der lige opstår en følelse, så er hun der til at give feedback på det.

Jeg har valgt, at vi skal fokusere meget på min angst og allerede inden, at jeg begyndte, så kunne jeg godt mærke sommerfuglene i maven. Det er et emne, som jeg sjældent har berørt, fordi jeg lader det bare fare. Det er også gået hen og blevet en nem ting at sige “Ej, ja, det er bare min angst lige nu” og så slipper jeg for at mærke efter, hvad der er under den.

Så disse dage, der skriver jeg og jeg tænker. Jeg er meget af tiden alene ude i et hus, som min kæreste og jeg passer. Det har givet mig endnu mere tid til reflektion uden så mange forstyrrelser, da han er væk mange af timerne.

Det føles både svært og tiltrængt.

Jeg har på den ene side mest lyst til at råbe af alt og alle, fordi jeg bobler af vrede. To dage efter live-sessionen måtte jeg råbe ned i en pude med mine lungers fulde kraft. Jeg havde helt ondt i brystkassen og halsen.

Det er en blanding af vrede og afmagt. Derfor valgte jeg også at takke ja til at komme ud i huset. Så jeg havde tid til at bearbejde de følelser, som allerede er blevet sat igang.

Fordi angst? Hvad gør den for mig? Hvorfor har jeg den? Og hvornår er den værst?

Min angst beskytter mig jo, fordi den gør min krop så svækket, at jeg ikke kan være i de svære følelser. Den er der jo, fordi jeg føler mig bange og udsat i en eller anden grad.

Min angst kommer også lidt fra genetik, da flere i min familie døjer med samme mønster og derfor er det ikke unaturligt, at jeg også har den. Den kommer også fra de ting, som jeg har været i.
En opvækst med en utilregnelig far, hvor intet var godt nok og senere psykisk voldelige forhold med misbrug og vrede.

Men Charlotte sagde det rigtigt nok, da jeg begyndte at forklare, hvordan jeg ville “tøjle” og “styre” min angst. Det skal hverken tøjles eller styres eller holdes nede. Der skal omsorg til. Man tøjler jo heller ikke et vredt menneske og så er alt godt. Det er jo et tegn på, at der mangler noget andet.

Min angst er okay. Det er okay, at jeg føler den, men den skal ikke overtage. Den larmer måske bare så meget, fordi jeg i så mange år har neglicieret mig selv. Selvom jeg føler, at jeg det sidste års tid har taget nogle store valg og er langt mere bevidst. Så har jeg stadig brugt mere energi på at søge accept og kærlighed udefra, end fra mig selv.

Da jeg fik det fortalt, der gjorde det ondt. Tårerne trillede ned, fordi jeg har virkelig brugt meget energi på at gøre andre glade, at passe på dem og være der for alle andre og når det så kom til mig selv, så var jeg for træt. Det føltes meget vigtigere at gøre 1000 ting, der fik min krop til at skælve af frustration og udmattelse, fordi jeg håbede på et kys på panden eller taknemmeligheden. Så alle de fødselsdagskager, som jeg har bagt og alle de ting, som jeg har lavet for at gøre alle andres liv lettere, har ikke været af lyst, men i håbet om, at jeg ville få kærlighed tilbage.

Problemet er bare at:

  1. Det kommer sjældent den vej fra
  2. Det bliver en forventning eller en selvfølge, at man gør det og så føles frustrationen endnu større.
  3. Det skal ikke være en købmandshandel at få kærlighed, taknemmelighed og at blive værdsat. Det skal komme naturligt.

Så de her dage i huset bliver brugt på egen omsorg, på at lade tårene flyde, at sove længe og på at mærke efter, hvad jeg har lyst til.

Ikke hvad andre har brug for.


I kan blive opdateret på forløbet her på bloggen eller på Instagram @frk.mejer

Husk at i kan få 10% på et abonnement med koden: frkmejer10
Her kan i se de forskellige abonnementer og hvad de kan, så du kan finde det, der passer bedst til dig.