Overdressed fordi det er svært at lade være.

Jeg behøver det ikke, men jeg kan rigtig godt lide det og det er næsten svært for mig at lade være.


Jeg har altid været vild med at dresse mig op. Jeg har haft det lige siden, at jeg var en lille pige. Det har bare ligget i mit DNA at være lidt for meget af det gode. Som barn kan jeg huske at jeg havde op til flere fjerboaer og de der legetøjssko med en lille hæl og et plastikhjerte med Askepot på. Jeg har prøvet høje hæle i butikkerne lige siden, at jeg kunne komme til det og min mor har sukket dybt hver gang. Måske fordi jeg flåede støvler og flyverdragt af og hun måtte bakse den på igen, når jeg engang syntes at være færdig.

Der er rigtig mange, som gennem min Instagram og bloggen tror, at det er noget, som jeg kun gør for det. Som i at jeg lægger makeup, sætter håret, tager mit tøj på – så napper jeg et par billeder og vasker det hele af. Sådan er det ikke rigtigt. Selvfølgelig har jeg da gjort det indimellem, fordi Instagram manglede nyt og fordi at jeg virkelig elsker de der små “photo shoots”. Så noget af det er kreeret ud fra en ide, men altid med mig selv som udgangspunkt og at det skal hænge sammen med, hvem jeg er. Jeg klæder mig aldrig ud. Jeg tager billeder af det tøj, som jeg ville tage på, hvis jeg går ud eller hvis jeg allerede skal et eller andet. Nogle gange gør jeg også noget så markant opstillet eller overdrevet, så man netop ved, at det intet med virkeligheden har at gøre. Måske tøjet er “rigtig” nok, men situationen er ikke.

Det kan et eller andet, når man er overdressed. Jeg kender mange, som hellere vil gå i den anden retning, fordi man ikke vil gøre opmærksom på sig selv. Det handler ikke om at få opmærksomhed for mit vedkommende. Den er der da, når man kommer i glimmersko og pink pels. Det er jo lidt uundgåeligt midt i sorte jakker og brune sko. Det handler mere om, at det er den person jeg er. Jeg emmer ikke nødvendigvis af selvtillid og jeg har klart mine usikkerheder, men mit tøj og min styling er der, hvor jeg virkelig føler mig hjemme.

Jeg har endelig accepteret det. Jeg har endelig forstået at det både er en gave at have et øje for styling, fordi det er ikke noget man bare har. Det er også en måde, hvorpå jeg kan vise, hvem jeg er uden at sige et ord. Det er noget, som jeg elsker at lege med og udvikle, fordi tøj kan det samme som alt muligt andet kreativt. Man kan pille det fra hinanden, sætte det sammen på nye måder, man kan udvikle det til noget helt andet og man kan skabe og vise forskellige sider af sig selv. Jeg har et eller andet med, at jeg ikke kan vælge med at være 100 % fashion eller 100 % vintage. De to ting hænger sammen for mig. Jeg har perioder, hvor jeg elsker mine vintagekjoler og strutter igennem gaderne med tanker som “hvorfor har jeg ikke altid de her kjoler på, jeg føler mig så fin!”

Så har jeg andre perioder, hvor jeg lader dem hænge på bøjlen og har mere lyst til satin, suits med print og det mere fashion og dristige looks kommer frem.

Jeg ved bare, at en ting er sikkert. Jeg kan ikke undvære nogle af delene. Når jeg klæder mig fashion er det med afsæt i vintage. Når jeg klæder mig vintage er det med afsæt i fashion.

Jeg ser meget min garderobe som noget, hvor jeg kan skabe, kreere og lege. Jeg elsker at finde på nye ting og jeg kan sagtens bruge flere timer på at kigge på tøj online. Bare for at få inspiration. Jeg køber ikke noget meget af tiden, men jeg kigger og lader mig svæve hen i ideerne om looks.

Jeg er virkelig upraktisk. En del af at være overdressed er også at være lidt for upraktisk, fordi man gerne vil have kjole på til Odense Rocker eller sin nye taske med, hvor der er mudder. Jeg opholder mig jo oftest der, hvor jeg har det bedst og kan være overdressed uden problemer. Men jeg har da fundet mig selv på legepladsen med mine niecer i pelsjakke, høje støvler og læbestift. Det stopper mig ikke i at gynge med dem eller at vippe. Sidste gang tog jeg lige en armgang og det blev selvfølgelig foreviget af alle. “Tænk at moster kan!” – Jeg er kendt som Fashion-moster i en eller anden grad, fordi de ved, at jeg elsker læbestift og de sidder og kigger på mit tøj hver gang. En af mine veninder venter barn og med det samme skrev hun, at hendes datter måtte jo også få noget inspiration fra “The Chanel Queen herself”, fordi det er sådan jeg bliver set. Jeg elsker at folk har fået det billede af mig og jeg elsker at flere af mine følgere har høje forventninger til min julekjole eller fødselsdagslook. Jeg elsker, at min passion for mode har kunne skabe en forventning af “Hvad gør hun mon nu?” hos andre.

Jeg har haft veninder som har indrømmet, at de har været lidt stresset over tøjvalg, fordi de vidste, at jeg også ville være der. Jeg lever efter, at man skal have det på, som gør en glad og at det føles rigtigt. Det føles rigtigt at være overdressed. Jeg har selv haft overdressed veninder gennem tiden, som har været stresset over mig. Det synes jeg selv er forholdsvis imponerende.

Folk spørger nogle gange: “hvordan går du?” og jeg ved det ærlig talt ikke. Jeg prøver at udarbejde nogle konstruktive råd, men ærligt, så mærker jeg bare rigtig meget efter og så er jeg ligeglad, hvad andre synes. Så længe at jeg ikke er helt uden for rækkevidde i forhold til sitationen. Jeg mener stadig at ens overdressedness skal passe til den givne situation, så man ikke kommer væltende ind til casual grillfest i fjerboa og dyppet i glimmer. Hver ting til sin tid.

Jeg kommer aldrig til at være hende, som tager på festival i gummirøjser og regnjakke. Der er intet i vejen med det, men for det første, så er det ikke min ting og for det andet, så bryder jeg mig ikke om dresscoden. Jeg kan bare bedst lide at være i mit eget element.

Det handler om balance. Det handler om stadig at kunne gå uden makeup eller løbe nede i fitnesscenteret uden at være helt dressed up. Det handler også om, at jeg har det godt, når jeg har makeup på. At jeg godt kan lide den følelse. Jeg har ikke behov for det, men jeg har lyst til det. To meget forskellige ting.

Min passion for mode, overdressedness og styling bunder i en lyst.

Det kommer aldrig til at ændre sig.

Jeg kommer ikke til at vågne op en dag og ikke ville det mere. Det er så grundlæggende en del af at være mig.

Frk. Mejer eller Louise Mejer er ikke to forskellige mennesker. Den ene er ikke en rolle og den anden hvem jeg er væk fra SoMe.

Det er den samme person, som er overdressed, upraktisk og rigtig glad for læbestift.

Jeg lever efter, at man bliver nødt til at skabe sine egne øjeblikke, hvor man netop kan have glimmer og guld på. Fordi hvis ikke man skulle have tylskørt på om mandagen og glimmer på om tirsdagen, hvornår skulle man så?


Pssst! Vil du gerne have hjælp til at ændre din stil eller blive mere overdressed?
Jeg hjælper gerne – læs mere om min personlige online makeover.


Udpluk af overdressedness i hverdagssituationer:


Det her look havde jeg faktisk på på legepladsen med mine niecer. Jeg havde dog været så “praktisk” at skifte skoen ud til en ballerina.

Københavnertur anno 2018 – nederdelen havde jeg også på i Go’ Morgen DK og jeg får altid så mange komplimenter med den på! Da jeg havde den på i TV kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om folk mon troede at jeg havde “dresset mig ekstra op”, fordi jeg var på TV. Selvfølgelig tænker man over det, men det her look sagde bare så godt, hvem jeg var og er.

Casual poolparty, siger du? Jeg siger frynser, tyl og guld. PS. jeg har aldrig hovedet under vand, når jeg er ude og svømme. Alle fik også streng besked på ikke at smide mig i.

Pink frynser, chunky hæle og rigtig meget iskaffe på en sensommerdag i KBH.
Louise Mejer

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.