8 råd til særligt sensitive

tinkerbell

Jeg modtog god respons på mit sidste indlæg om min betydning af “særligt sensitiv”.

Derfor ville jeg gerne følge op med nogle råd, som måske kan redde en af de dårlige dage, eller gøre det en lille bitte smule lettere at forstå noget af det, som sker i en, når man er så sensitiv.
Jeg kan mærke, at jeg selv lige bliver nødt til at bruge et par stykker af dem i dag. Jeg har en dag, hvor jeg allerede har tabt et glas ned over foden, jeg har hovedpine og jeg kom til at prikke mig selv i øjet. Klokken er ikke engang 12 endnu, så jeg barrikaderer  mig under dynen. Det virker latterligt at nærme sig randen af ultimativ irritation og gråd over sådanne småting, men i særlige perioder fylder det så meget. Jeg har stadig to eksaminer og jeg skal snart have udformet en bachelorproblemformulering; Alt sammen inden d. 30. juni. Når det i forvejen tapper mit energiniveau, så skal der ikke så meget til, at jeg når mit bristepunkt. Jeg har herunder forsøgt at nedskrive nogle af mine “coping”-mekanikker, som kan være behjælpelige, hvis man også tenderer til blive alt for fyldt og ikke kan se det sjove i at have en off-day. Når jeg har energi igen, så kan jeg som regel altid se det sjove i det og så kan jeg sagtens grine af mig selv og hele situationen.

Her er mine 8 råd til, hvordan man kan passe lidt ekstra på sig selv. Det er de ting, som jeg forsøger at efterleve så tit som muligt. Noget af lidt mere på længere sigt, men noget af det er ret ligetil.

1. Find dine begrænsninger
Er det svært at være i IKEA om lørdagen, hvor alle andre også har afsat dagen til, at skændes om  hvor mange Skänka, de skal have og hvor den står henne? Eller er det helt uoverskueligt med de mange mennesker i Kvickly, som giver dig fniller i kroppen, fordi de konstant står i vejen? Så skal det måske ikke gøres den dag og så er det bedre at gøre de på et tidspunkt, hvor der ikke er så mange. Det er ikke altid en mulighed, men ellers må man vurdere, hvad man er i stand til og eventuelt rykke IKEA-testen eller undlade at købe ind til en anden dag, hvor man har overskud på den sociale konto.

2. Sig nej.
Det er helt okay, hvis man ikke kan være med til alting. Det er også okay at være med til alting. Det er i forlængelse med at finde ens begrænsninger, men nogle gange bliver man nødt til at sætte nogle grænser og sige nej til nogle ting. Det kan være at sige nej til en aftale, fordi sofaen og seriemaraton kalder på en. Det værste er nok den dårlige samvittighed som opstår, men så længe at man altid siger nej med respekt for den anden part og på en ordentlig måde, så har man gjort sin del.

3. Acceptér at man ikke kan alt det, som de andre kan.
Personligt kan jeg ikke være med til rigtig mange selskabslege og jeg kan heller ikke drikke ret meget alkohol, fordi min krop lukker ned. Jeg har accepteret, at jeg ikke kan tage 15 tequilashots og være med til “Gæt og Grimasser”. Jeg har forsøgt at udfordre mig selv, men nogle ting blev aldrig anderledes og panikken bredte sig i mig, hver evige eneste gang. Til gengæld kan jeg spille alt muligt andet og jeg er også yderst økonomisk at have med i byen, når jeg kun skal have én drink for at have det sjovt.

4. Juster forventninger.
Det her punkt kæmper jeg stadig rigtig meget med. Jeg har evigt og altid for høje forventninger til alt og mig selv. Jeg har tit haft tårnhøje forventninger til min fødselsdag eller de årsdage, som jeg har haft. Forventningen har fyldt så meget i mig og det har været absolut umuligt for andre og mig selv at indfri dem. Man kan ikke altid forvente, at alting går efter ens egen plan eller at andre, ved hvad man tænker på. Enten må man justere sine egne forventninger til et mere passende niveau og ellers kan man sætte ord på, så folk får en chance til at indfri noget af det.

5. Skab et safespace.
Det er så vigtigt at have mindst ét sted, hvor man kan være sig selv. Man skal kunne sætte sig et sted og få ro nok til at lade de sociale batterier op. Jeg har på nuværende et lille værelse, men jeg ved, at jeg altid kan lukke døren og alt på værelset et indrettet efter min smag. Det kan være at man bare skal have et lille hjørne med et skrivebord og lidt nips på bordet. Måske har man en fast gårute eller et sted nede i den lokale park? Det kan være hvor som helst og lige som man vil, man skal bare give sig selv lidt plads.

6. Mærk efter.
Som regel så er de her ekstra sensitive følelser også en indikator for, hvornår man har fået nok. Man skal virkelig øve sig i at mærke efter nede i maven og lytte til stemmen i baghovedet. Jeg har overdøvet min alt for mange gange. De gange, hvor jeg har lyttet til den, så har jeg truffet den rette beslutning og været stolt over, at jeg ikke bragte mig selv ud i en ærgerlig situation, hvor jeg efterfølgende var flad.

7. Luk alting ude.
Det kan være rart at sætte yndlingsfilmen på eller tage et magasin frem og bare lukke alt ude. Giv dig selv plads til at bare være og ikke tænke, stresse eller overanalysere på højtryk. Se Paradise Hotel eller noget andet ligegyldigt, hvor man ikke skal tænke så meget. Køl ned, slap af og få lidt ro på, så kan man som regel også tænke bedre og man får lidt ekstra energi til en anden god gang.

8. Meld ud inden, at det bliver et vulkanudbrud.
“Jeg kan mærke, at jeg har lyst til at sætte ild til alting i dag” er som regel min indikator for, at jeg er ved at være fyldt op. Det her er stadiet inden, at jeg bliver til en vulkan, som er yderst irrationel og ret træls at være sammen med. Det er også indikatoren for, at jeg skal bruge punkt 5 og 7. Er jeg heldig at have nok energi på kontoen, så kan jeg måske holde den følelsesmæssige lava inde, men sådan er det ikke altid. Det er okay at nå hertil, men man må godt lige give heads up til de nærmeste, så de har en chance for at krybe i sikkerhed.

Reklamer